Dartmoorponyen
Stutteri Innis ponyer
DARTMOORPONYEN

Dartmoor ponyen stammer som de fleste andre ponyer fra England, nærmere betegnet Dartmoor-heden i Devonshire. Måske kan Dartmoorens ypperste egenskaber netop føres tilbage til dette oprindelsested, nemlig hedeboernes energi, nøjsomhed-hengivenhed og sindligevægt. At der derudover på Dartmoorheden findes et stort fængsel kan muligvis have inspireret Dartmooren til at blive specielt `Rap på fod`.

Dartmoor-ponyen må max måle 127 cm i stangmål. Farverne er i almindelighed sort, brun eller skimmel. Bortset fra broget er alle faver dog accepteret.

Dartmooren er kendetegnet ved et lille og ædelt hoved, livfulde øjne og små øre, den har en stærk hals og ryg, gode fremadskridende bevægelser og som det vigtigste- et roligt og godt temperament, der gør den særdeles velegnet som ridehest for selv små børn; den kan dog også med udbytte anvendes til ridebrug af unge mennesker til 15-16 års alderen. Også som kørehest er Dartmooren særdeles velegnet.

Dartmoorens bolig- og foderkrav er så beskedne, at den udemærket kan gå ude hele året, blot der sørges for ordentlige læforhold og tilskudsfoder i den strenge vintertid.